El løbehjul

MegaWheels Ultralight El-løbehjul

Normal pris 2.999,00 DKK Udsalgspris 2.499,00 DKK

Sunny Scoot El løbehjul

Normal pris 4.999,00 DKK Udsalgspris 3.999,00 DKK

Elektriske løbehjul – nem og hurtig transport i storbyen

Elektriske løbehjul er et almindeligt syn, når du besøger alverdens storbyer. Eller hvis du besøger et af de store sygehuse, eller virkelig store virksomheder eller lagerhaller med mange tusinde kvadratmeter. Nu kan du også køre på elektrisk løbehjul på vejen herhjemme. Læs med og få alt at vide.

Umiddelbart er der ikke nogen synlig forskel på et elektrisk løbehjul og ethvert andet løbehjul. Det ligner helt sig selv med et hjul i hver ende, en plade du kan stå på, og et styr du kan støtte dig til, og dreje med når du kører på el-løbehjulet.

Men under el-løbehjulet ligger hele forskellen: Elmotoren og batteriet. Placering under ”trinbrættet” på løbehjulet sikrer, at du får en god balance og stabilitet på el-løbehjulet, ligesom både motor og batteri er godt beskyttet under kørslen. Samtidig betyder det, at ingen af delene fylder unødigt op, der hvor du skal stå på løbehjulet.

Kun tilladt på cykelstien

Herhjemme må du kun køre på elektrisk løbehjul i det offentlige rum, hvis du gør det på cykelstien. Topfarten er sat til maksimalt 20 km/t. Overskrider du denne hastighed, slår elmotoren fra.

Det er heller ikke sådan, at du bare kan stille dig op på dit el-løbehjul og så køre derudad. Du skal selv skubbe det i gang, før elmotoren slår til. Ganske som du skal træde i pedalerne på en elcykel, for at elmotoren slår trækket til.

Cykelstien er faktisk en ideel placering, når du skal køre på elektrisk løbehjul. For bortset fra de hurtigste og de langsomste cyklister, vil du passe meget godt ind på cykelstien rent hastighedsmæssigt. På fortovet vil du være alt for hurtig og på vejen alt for sårbar.

Altid lige ved hånden

Til gengæld må du ikke køre på elektrisk løbehjul andre steder. I hvert fald ikke så længe vi taler offentlige områder. Hvad du gør på baner og hjemme i baghaven, er ikke omfattet af færdselsloven.

De steder, hvor du ikke må køre på elektrisk løbehjul, skal du enten trække det eller tage det op og bære det. Det sidste er langt det nemmeste. For på de fleste elektriske løbehjul kan styret klappes ned langs ”trinbrættet” – og da vægten ikke er mere en 10-12 kg, er det forholdsvist nemt at have med under armen.

Alternativt kan du også købe en transporttaske til løbehjulet. Det er praktisk, fordi du så kan du have både oplader og beskyttelsesudstyr samlet på et sted.